Lidt om mig
Jeg er opvokset i Hvidovre, hvor jeg i min barndom altid har været glad for at tegne og male. Min første tube oliemaling købte jeg som 17 årig, og så gik det stærkt. Først var det på masonit så på lærred. Hvor jeg dog elsker alle de udtryks former, man pludselig kan få frem både med spartel og pensel. Lige siden har jeg malet med olie på lærred.
Hvorfor klovne?
Jo, min mand rejste i sine unge dage med Charlie Rivel, hvor han forte lyskeglen, når Charlie Rivel trådte ind i manegen. En dag spurgte han, om jeg ikke godt ville male et billede af Charlie, da han havde nogle foto af ham. Dette var nok starten på mine mange klovnebilleder, der gennem tiden har fyldt mere og mere i mit liv. Glæden ved at male klovne kommer helt af sig selv. Jeg bliver så glad, når jeg efter en arbejdsdag kan tage fat med penslen, og en ny klovn tager form på lærredet. Prøv selv at se de mange udtryk som klovnene har. Glæde-sorg, bekymring tænksomhed, ja jeg kan blive ved. Det er vel også derfor at vi alle, børn og voksne, elsker klovne.
Charlie Rivel (1896 – 1983)
“Alle mennesker er klovne, det er dog kun få der har modet til at vise det”.